Udstillingen ”Family for Dinner” viser billeder fra en familiemiddag, hvor det ikke er entydigt,  hvem der sidder omkring bordet og hvem der ligger på tallerkenen.

Udstillingen har afsæt i de genteknologiske landvindinger, der har resulteret i et nærmere familieskab med dyrene.  


Jeg fokuserer på skabelsen af de transgenetiske væsner, der er nutidens udgaver af mytologiens kimærer, keruber, kentaurer  osv.

Disse nye familieskaber med dyrene sammenholders med det tankegods, der ligger bag mytologiens kimærisme.

Jeg arbejder med foto og maleri på frostede akrylplader, hvis lystransmission og kølige, sterile overflade refererer til en videnskabelig, undersøgende og manipulerende verden.


For at visualisere både søgning og forandring i et og samme billede, overføres foto og malelag til  frostede akrylplader. Pladerne lægges sammen til ét billede, hvor det øverste lag står klarest, mens de underliggende lag fortoner sig, - tilsammen vidner de om flere samtidige processer og virkeligheder.


Forarbejdet til denne udstilling er lavet på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk i København



FAMILY for DINNER

   ➤1.billede_Family.htmlshapeimage_1_link_0
➤Forside_Family_for_dinner.htmlForside_Family_for_dinner.htmlshapeimage_2_link_0